Energistyrelsen BedreBolig – Lancering af ny ordning for helhedsorienteret energirenovering

Hvordan får man boligejere til at tænke energi med når de renoverer deres bolig?

Specielt boliger fra 60’erne og 70’erne er renoveringsmodne, og problemet er, at boligejerne typisk ikke tænker på energieffektivisering, når de alligevel renoverer køkken, bad, facader og laver ud- og tilbygninger.

Regeringen og forligspartierne besluttede i 2013 at etablere en ny ordning, som skulle stimulere de danske boligejeres interesse for energirenovering. Med BedreBolig etablerede Energistyrelsen en ordning, hvor boligrådgivere gennem uddannelse fik værktøjerne og viden til at rådgive boligejerne, så de fik en løsning, som var energieffektiv.

Vores opgave var sammen med PR-bureauet Geelmuyden Kiese og Mediebureauet IUM, at lancere en BedreBolig-ordningen over for boligejerne og skabe efterspørgelse på rådgivning fra en BedreBolig-rådgiver. Da ordningen efter 2016 skal fungere på almindelige markedsvilkår var det samtidig en central opgave at få aktørerne til at påvirke boligejerne. Udover BedreBolig-rådgiverne er de centrale aktører kommuner, banker, realkredit institutter, ejendomsmæglere og energiselskaber.

Energieffektivisering er ikke forbundet med boligdrømme, men den løbende besparelse på energiregningen, kan være med til at realisere drømmene. Det var udgangspunktet for kampagnens spørgsmål: Hvad kan din energibesparelse betale?

Samtidig viste tidligere erfaringer, at man ofte vil spørge familie, venner og ikke mindst naboer til råds inden man kaster sig over renovering. Og den menneskelige indsigt er, at man nogle gange er lidt misundelig på naboen, som får det nyeste først – den såkaldte naboeffekt. TV-kampagnen, som havde til formål at skabe kendskab til ordningen, spillede på nabo-effekten. Og vi gjorde den omfattende ordning nem at forstå ved at fokusere på besøget af en BedreBolig-rådgiver og tilbuddet om at få en BedreBolig-plan.

Ud over TV har indsatsen, som sluttede med udgange af 2016, haft stor fokus på den digitale indsats. Beslutningsprocessen omkring en boligrenovering er lang. Det er derfor dyrt at blive ved med at være top of mind gennem massemedier. I den digitale indsats er det lykkedes at ramme boligejerne, som er i overvejelserne, dels gennem search, målrettet digital annoncering og stor brug af retargeting, hvor interesserede i målgruppen eksponeres for ordningens muligheder løbende.

Endelig har en betragtelig del af rammebudgettet været brugt til opsøgende indsatser over for aktørerne, afholdelse af seminarer, sekretariat for ordningen og understøttende kommunikationsmaterialer for kommuner, rådgivere, interesseorganisationer og byggemarkeder.

Det er lykkedes at skabe et godt overordnet kendskab til ordningen gennem TV og digital indsats. Således kunne 65% i målgruppen genkende kampagnen ved udgangen af 2015. Og 51% i målgruppen har kendskab til BedreBolig. Endelig har kampagnens website haft 180.000 unikke besøgende med udgangen af 2016. Heraf genbesøgte 53.000 siden, hvilket er meget tilfredsstillende og vidner om, at beslutningen om energirenovering tager tid.

En evaluering af BedreBolig-ordningen i 2017 peger på, at BedreBolig-rådgivning kan føre til større og mere kvalificerede renoveringsprojekter, som effektiviserer energianvendelsen.